
Anders Lund Madsen ved ikke alt om sin økonomi: ”Det er virkelig ikke for at være arrogant med penge”

Anders Lund Madsen medvirker i DR-programmet ”Mit testamente”, som har Puk Elgård som vært.
Programmet har til formål at hjælpe familier med at tage de svære snakke om død, arv og testamente.

Anders Lund Madsen har valgt at være en del af programmet, efter han i august mistede sin storebror Peter Lund Madsen. Han blev 65 år gammel.
De første optagelser i programmet er lavet en måned efter Peter Lund Madsens begravelse.
Før der skal tages beslutninger om testamente, begravelse, arv og meget mere, har Puk Elgård inviteret Anders Lund Madsen med op til advokaten Therése, som er ekspert i at lave testamenter.
Hun har nemlig brug for at få afklaret en del ting, før hun kan udarbejde et testamente til Anders Lund Madsen.
Her skal hun skabe et overblik over hans økonomiske situation, men det er ikke helt nemt.
For som Anders Lund Madsen meget ærligt erkender, er det ikke lige hans speciale.
- Jeg er glad for, jeg har nogle penge, men jeg ved ikke, hvad jeg har, lyder det fra Anders Lund Madsen i programmet.
Faktisk er det hans bogholder, som styrer økonomien, og så har han bare ønsket, at boghandleren råber vagt i gevær, hvis der pludselig er problemer.
Anders Lund Madsen indrømmer, at han ikke kender egenkapitalen i hans virksomhed eller hvad han skylder i han og hustruen Karins hus eksempelvis.
- Det er virkelig ikke for at være arrogant med penge, men jeg har en form for fornægtelse omkring det, fortæller han.
Advokaten roser ham dog for de informationer, han har givet hende, og understreger, at de jo bare kan tale med de relevante personer, som kender hans økonomi til fulde.
