9. okt. 2013
Af Karina Didriksen

Anja Fonseca: Det vil jeg ikke kaldes

Anja Fonseca.
Anja Fonseca.
Foto: Birger Storm
DR’s populære vejrvært er træt af, at hun ofte bliver kaldt for en ”vejrpige”, når hun er en voksen kvinde.

Hun er 36 år, mor og veluddannet, og så er hun vejrvært på DR1. Derfor bryder Anja Fonseca sig absolut ikke om, når hun bliver kaldt for ”vejrpige”.

- Tituleres jeg som ”vejrPIGE” igen, uddeler jeg en imaginær lammer til dit mundtøj, meddeler Anja Fonseca, ifølge BT, på sin Facebook-side.

Vejrværten blev ansat på DR for syv år siden, og hun mener det er useriøst at blive kaldt pige i arbejdssammenhæng.

- Man bliver lidt træt, når man gentagne gange bliver mødt med: ”Nåhh, det er dig, der er hende vejrpigen”. For mig er det umyndiggørende og reducerende, og man siger jo heller ikke ”vejrdrenge” eller ”nyhedsdrenge”, siger Anja Fonseca til BT.

Læs mere om: