26. nov. 2009
Af af Jan Bergman

Anne Glad er Jens Blauenfeldts nye TV-veninde

Niels Folmann, Jens Blaunfeldt og Anne Glad
Niels Folmann, Jens Blauenfeldt og Anne Glad.
Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen
Anne Glad er nyt ansigt efter en rokade i det populære TV-program ”Kender du typen?”

Når de nye programmer i DR-serien "Kender du typen?" ruller over skærmen til januar, har værten Jens Blauenfeldt og livsstilseksperten Niels Folmann fået nyt kvindeligt selskab i den 37-årige Anne Glad.

Den populære livsstilsekspert, Christine Feldthaus, har valgt at trække sig fra programmet, og det er Christines job som den kvindelige livsstilsekspert, Anne Glad nu overtager.

Hun er oprindeligt fynbo, men arbejder som tekstforfatter og er desuden partner i det københavnske reklamebureau Sunrise. Selv beskriver Anne sig som sindssygt nysgerrig og fan af programmet.

- Jeg har set det lige siden Jørgen Duus var med som ekspert. Og jeg mener da selv, at jeg er god til at gætte med. Det er jo også det, jeg lever af, så det skulle jeg da gerne være, fortæller Anne Glad til tjekTV.dk.

Optagelserne til den nye sæson af "Kender du typen?" er allerede i kassen, og efter at have besøgt ti kendte danskere, beskriver Annes eget hjem som både farverigt og hyggeligt.

- Og så kan man se, at her både bor en mand kvinde, der har plads til masser af gæster, skriver tjekTV.dk

Læs mere om: