Anne Glad glæder sig til helt særligt jubilæum
I disse dage har Anne Glad travlt med at optage en ny sæson af ”Kender du typen?”, som hun har været livsstilsekspert på i 10 år.
For Anne er det en fest at være en del af det populære DR-program, som til næste år kan fejre 25-års jubilæum.
- Jeg overvejede, om det måske var ved at være på tide, at jeg skulle pensioneres. Men "Kender du typen?" er så sjovt et program at lave, og jeg nyder at få lov til at være faglig.
- Programmet er verdens bedste anledning til at holde sig skarp og opdateret. Så jeg er ikke klar til at blive pensioneret endnu, siger Anne, der nyder samarbejdet med Flemming Møldrup og Mads Steffensen.
Anne Glad læser i ventetiden
Samtidig har hun lært at udnytte ventetiden, mens Flemming Møldrup er i gang med sine optagelser i ”Kender du typen?”
- Jeg er blevet god til at tage en bog med, hvor jeg tidligere har siddet og chillet eller pludret med den, der holder øje med, at vi ikke googler noget. Nu læser jeg og optimerer min tid, siger Anne Glad, som også er vært på podcasten ”Bogselskabet”.