21. dec. 2009
Af af Liz Rørsig

Anne Glad skal kommentere dronningens nytårstale

Anne Glad
Anne Glad
Foto: Lars H. Laursen
Anne Glad er ny livsstilsekspert i DR1s ”Kender du typen” og afløser Christine Felthaus.

Den 37-årige fynbo Anne Glad er en nysgerrig person, og derfor passer det hende fint, at hun kan kigge med i ti kendte personers forskellige hjem, når "Kender du typen" tager hul på en ny sæson i januar med ti udsendelser.

Anne Glad er ny livsstilsekspert i DR1s "Kender du typen" og afløser Christine Felthaus, når programmet vender tilbage på skærmen den 5. januar 2010 med ti kendte navne, som skal gættes ud fra hjemmets indbo.

Anne kan dog allerede ses på skærmen nytårsaften i "Aftenshowet", når hun skal kommentere Dronning Margrethes nytårstale.

- Jeg skal fortælle, hvorfor vi er så glade for nytårstalerne, og dernæst skal jeg kommentere de emner, som dronningen tager op, fortæller Anne Glad til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Det bliver en skøn opgave, og jeg glæder mig, siger Anne, der er tekstforfatter og medejer af Sunrise Reklamebureau, hvor hun også er vant til at spotte vaner og tendenser.

Læs mere om: