19. sep. 2021
Af Karina Didriksen

Anne-Grethe Bjarup Riis’ søn blev ramt af kræft: Sådan har Gilbert det i dag

Anne-Grethe Bjarup Riis og sønnen Gilbert.
Anne-Grethe Bjarup Riis og sønnen Gilbert.
Foto: Birger Storm
Skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis har lavet en rørende dokumentar om sin søn Gilberts’ kræftforløb. Den kunne ses på DR1 søndag aften.

I to et halvt år gennemgik Anne-Grethe Bjarup Riis og hendes familie deres livs største mareridt.

Skuespillerens yngste søn, Gilbert, fik i 2015 konstateret kræftformen leukæmi, og det vendte op og ned på den hverdag, de kendte.

55-årige Anne-Grethe Bjarup Riis besluttede sig dengang for at filme sønnens sygdomsforløb med sin mobiltelefon, og det har resulteret i den rørende og hudløst ærlige dokumentar ”Til Gilbert fra mor”, som blev vist på DR1 søndag den 19. september.

- Det starter med, at jeg bare filmer, fordi det er så vanvittigt absurd pludselig at havne i en situation, hvor man skal se to et halvt år frem med kemo, fortæller Anne-Grethe Bjarup Riis til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Jeg bliver ved med at filme, fordi jeg gerne vil holde fast i, at han overlever, og så han kan se tilbage på det her vilde forløb.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0604687_1.jpg
Foto: DR

Husker ikke så meget

Heldigvis blev Gilbert erklæret rask i 2017, og han er i dag en sund og rask dreng på 14 år, som går i 8. klasse og skal konfirmeres til næste år.

- Jeg har det rigtig fint. Jeg husker ikke rigtig så meget, fra da jeg var syg, men jeg kan godt huske, at jeg har været på hospitalet, fortæller Gilbert til BILLED-BLADET.

Hans mor er også taknemmelig for, at han nu lever et helt almindeligt ungdomsliv.

- Han er helt på toppen i dag, og jeg er så stolt af ham!, siger Anne-Grethe Bjarup Riis med et smil.

Her ses hun med sønnen Gilbert og datteren Yrsa på 17 år til en privat visning af dokumentaren i København.

https://imgix.billedbladet.dk/_30r75707_1.jpg
Foto: Birger Storm

Den rørende dokumentar ”Til Gilbert fra mor” kan ses på DRTV.

I BILLED-BLADET, der udkommer torsdag den 23. september, kan du læse et rørende interview med Anne Grethe Bjarup-Riis.

Læs mere om: