Anne og Anders på nye eventyr: Her er de rejst hen
Det populære makkerpar Anne Hjernøe og Anders Agger er i fuld gang med at optage deres kommende DR-serie ”Anne og Anders i Europa”.
Som titlen antyder, så besøger tv-duoen denne gang en række europæiske lande for at lære om deres madkultur og historie.
Den 53-årige tv-kok og den 57-årige journalist skal besøge flere lande, og de har allerede filmet i Grækenland, Spanien og Frankrig.
To nye lande
Nu har de så sat kursen sydpå igen, og først gik turen til Cypern, der er en ø i Middelhavet. Det har Anne Hjernøe afsløret i et opslag på Instagram.
Efter nogle dage på Cypern, er tv-duoen nu rejst direkte videre til endnu et land på deres liste, nemlig Ungarn.
Anne Hjernøe har lagt et billede på Instagram fra hovedstaden Budapest.
En særlig årsag
Der venter stadig Anne Hjernøe og Anders Agger en tur til et sidste land.
- Vi besøger seks europæiske lande. Anledningen er 50-året for Danmarks indtræden i EF/EU, har Anne Hjernøe fortalte til BILLED-BLADET.
”Anne og Anders i Europa” har premiere til sommer på DR1.