Torsdag, 2. juni 2022 - af Karina Didriksen

Annika Aakjær: 10 ting du (måske) ikke vidste om hende

Annika Aakjær.

Annika Aakjær.

Foto: Thomas Laursen
Sangerinden Annika Aakjær medvirker i DR-programmet ”I hjernen på stjernen”. Her kan du lære hende bedre at kende.

39-årige Annika Aakjær har mange talenter og har titler som sangerinde, komiker og skuespiller på cv’et.

Nu har hun sagt ja til at deltage i programmet ”I hjernen på stjernen” på DR1, hvor hun bliver udsat for flere vilde eksperimenter af den psykologiske manipulator Jan Hellesøe.

Annika Aakjær bliver blandt andet lagt i hypnose og skal lære at fokusere for ikke at mærke smerte.

Afsnittet af ”I hjernen på stjernen” sendes torsdag den 2. juni kl. 20.00 på DR1.

Foto: Jeppe Melchiorsen/DR

Herunder kan du lære Annika Aakjær bedre at kende. 

10 facts om Annika

- Annika Aakjær blev født den 6. juli 1982 i Vodskov ved Aalborg, og hun fylder dermed 40 år til sommer.

- Hun blev i 2012 uddannet fra sangskriveruddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium i København.

- Hun udgav sit første album ”Lille filantrop” i 2008. I dag har hun udgivet fire albums.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- I 2009 blev hun nomineret til to steppeulve, og hun vandt prisen som "Årets håb”.

- Annika Aakjær er også skuespiller og havde rollen som Daimi i filmen ”Dirch” fra 2011.

- I 2012 medvirkede hun i julekalenderen ”Julestjerner”, hvor hun spillede Piil. 

- Fra 2018-2019 turnerede hun med sit eget show ”Enebarn”.

- Hun har medvirket i tv-programmer som ”Toppen af poppen” og ”Stormester”.

- Som barn var hun meget syg af astma og røg ind og ud af hospitalet.

- Hendes forældre blev skilt, da hun var barn, og hun er vokset op med sin mor. Hendes far døde i 2017.

Læs mere om:

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden