3. mar. 2009
Af af Signe Ravn
Asian Sensation vil ikke skuffe Blachman
Daneshan, Danushan og Kautham - Asian Sensation
Foto: James Thisted
De tre århusianske drenge Asian Sensation ved, at det var tæt på at være slut i fredags, og de vil ikke skuffe deres skaldede redningsmand.
Kautham, Daneshan og Danushan har allerede slidt i det de seneste uger og øvet med en sanglærer, og nu hvor Remee har indforskrevet Alien Beat Club og Asian Sensation til træningslejr, ved de tre drenge godt, at det er alvor.
"Vi er taknemmelige over at få chancen endnu en gang. Vi synes, vi skylder Remee og Blachman at gøre det godt. Blachman sagde til os, at han stemte med hjertet, og hans hjerte vil ikke knuse," lyder det fra Asian Sensation i B.T..
Torsdag offentliggøres det, hvilken ABBA-sang, som de tre charmetrolde skal synge i fredagens liveshow.