Bagedyst-Tobias kommer på dybt vand i nye programmer

"Den store bagedyst"-vinderen, Tobias Hamann-Petersen, rejser ud for at lave spændende kager fra hele Europa.

Vinderen af "Den store bagedyst", Tobias Hamann-Pedersen, er slet ikke færdig med TV endnu.

Han vender nemlig tilbage i en ny programrække på DR1, hvor han rejser ud i Europa og lærer nye og eksotiske kager at kende.

I de nye programmer flytter Tobias Hamann-Petersen hjem til nogle lokale i Skotland, Portugal, Ungarn og Tyrkiet, og her lærer han om de lokale kage-skikke, han bager og smager på de lokale kager.

Tobias møder fremmede køkkener

Og det bliver noget helt nyt for "Bagedyst"-vinderen:

- Jeg kommer på dybt vand i mødet med fremmede landskaber, fremmede hjem, fremmede køkkener, fremmede bageopskrifter og fremmede mennesker. Programmerne viser, hvad der sker, hvis man er åben overfor at sætte sit eget liv på standby for en stund og være nysgerrig på det fremmede, siger Tobias Hamann-Pedersen i en pressemeddelelse.

Laver kage med løg og dild

DR afslører allerede nu, at Tobias Hamann-Petersen til sidst samler den inspiration, han har fået i de forskellige lande, til én stor kage - der blandt andet kommer til at indholde så uvant kage-indhold som løg og dild.

Programmerne sendes på DR1 fire onsdage klokken 20 fra 3. juni.

SE GALLERIET MED NYE BILLEDER FRA PROGRAMMET HEROVER

VIDEO: Tobias laver julekagehus

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden