Fredag, 7. september 2012 — af af Karina Didriksen

Benedicte Strøm nægter vold mod søster

Benedicte Strøm
Benedicte Strøm
Foto: Hanne Juul
Den tidligere studievært Benedicte Strøm nægter sig skyldig i at have udøvet vold mod sin søster

Senere på måneden kommer den tidligere studievært på både DR1, TV 2 og TV3, Benedicte Strøm, for retten i Lyngby, skriver SE og HØR.

Benedicte Strøm er blevet sigtet for straffelovens milde voldsparagraf, efter hendes egen søster har anmeldt hende. Angiveligt skulle TV-værten have skubbet sin søster Henriette og givet hende blå mærker og hævelser. Men Benedicte Strøm nægter sig skyldig.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Der er intet hold i sigtelsen. Jeg kan roligt sige, at jeg hverken har slået eller overfaldet min søster. Det er en ulykkelig situation for vores familie. Det eneste, jeg kan sige i den sammenhæng, er, er at min søster er en smule ustabil, siger Benedicte Strøm til BT, da de fanger hende på telefonen.

Hændelsen skulle være sket den 12. maj i år, og Benedicte Strøm, der i dag er kommunikationsrådgiver i sit eget bureau, risikerer op til tre års fængsel, hvis hun bliver kendt skyldig.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden