27. jan. 2012
Af af Louise Møller

Bettina Bjerring: Jeg vil ikke byde mine fødder stiletter

Bettina Bjerring
Bettina Bjerring
Foto: AOP
DR’s populære vejrværtinde Bettina Bjerring kan bedst fokusere i flade sko

Når charmerende Bettina Bjerring med den klingende fynske dialekt præsenterer femdøgns-prognosen, foregår det ikke løftet fra gulvet iført et par høje hæle. Faktisk befinder hun sig bedst i et par flade, jordbundne sko.

- Det er et irritationsmoment for mig at gå rundt i høje sko, i flade praktiske sko kan jeg bedre fokusere. Det giver mig en slags overskud at være "nede på jorden" og kunne gøre alle de ting, jeg skal i løbet af en dag, uden problemer, siger vejrværten til Alt for damerne.

36-årig Bettina Bjerring, der er vokset op på landet, men i dag bor i lejlighed i Hellerup, giver ikke sin mor-rolle til en lille datter skylden for hang til det praktiske fodtøj. Ulysten til høje hæle kom længe før datteren.

- Jeg købte mange højhælede sko i mine tyvere, men stoppede for cirka tyve år siden. Efterhånden gik det op for mig, at skoindkøb og høje hæle ikke var lig med livskvalitet for mig.

Når den kønne vejrpige skal til fest, er det dog med en kilehæl. Samt et par skiftesko medbragt i tasken.

Læs mere om: