18. jun. 2013
Af Jan Bergman

Borgen går sin sejrsgang over Europa

Adam Price har succes med serien Borgen
Adam Price har succes med serien "Borgen".
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Adam Price, Jeppe Gjervig Gram og Tobias Lindholm har god grund til at være stolte over deres arbejde med succes-serien ”Borgen” – Europa er vilde med den.

Torsdag blev ”Borgen kåret som ”Bedste europæiske dramaserie” ved TV-festivalen i Monte-Carlo. Mandag aften faldt der på ny en pris af - Da var det sammenslutningen af dramaforfattere og -komponister i Frankrig – Société des Auteurs et Compositeurs Dramatiques (SACD), som valgte at give en pris til ”Borgen”.

Helt præcist overrakte de deres europæiske pris – en ”Prix Européen” – til manuskriptforfatterne bag ”Borgen”: Adam Price, Jeppe Gjervig Gram og Tobias Lindholm for deres arbejde med serien, der er på 30 afsnit.

DR-dramaserien har også tidligere høstet priser i Frankrig. På den anerkendte franske Festival International des Programmes Audiovisuels hentede ”Borgen” i 2011 både en såkaldt FIPA d’Or Grand Prize for bedste dramaserie og for bedste originale soundtrack.

”Borgen” bliver vist eller skal vises i omkring 70 lande verden over.

Læs mere om: