17. okt. 2015
Af af Ulrik Ulriksen

Brødrene Price: Den store brunsviger-dyst

Hård dyst om blødt brød! Brødrene Price var taget til Fyn for at finde øens bedste brunsviger.
Hård dyst om blødt brød! Brødrene Price var taget til Fyn for at finde øens bedste brunsviger.
Foto: Krestine Havemann/BILLED-BLADET
På Tøystrup Gods hyggede brødrene Price sig med Fyns bedste brunsvigerbagere, der bød på blødt brød i rige mængder.

Der var masser af fest og farver over Tøystrup Gods ved Ringe på en ellers vejrmæssigt grå lørdag, da brødrene Adam og James Price bød velkommen til Fynsmesterskabet i brunsviger. Det væltede ind med talentfulde deltagere med deres brune bagværk, og brødrene Price blev på et tidspunkt nærmest bombarderet med sødt brød i alle størrelser og forme. Enkelte brunsvigere blev endda præsenteret for dommerne med slik og flødeskum på.

Kampen om titlen som Fyns bedste brunsvigere fandt sted på Tøystrup Gods ved Ryslinge på Midtfyn - og planen er, at dysten om det søde bagværk kommer til at indgå som en del af den kommende sæson "Spise med Price". Konkurrencen var åben for alle, uanset om man er bager eller blot ferm i et køkken. Eneste krav til deltagerne var, at de medbragte en hjemmebagt brunsviger og deres bedste opskrift.

Brødrene Price var begejstrede

Brunsviger menes at stamme fra den tyske by Braunschweig, men sikkert er det, at den herhjemme især er kendt på Fyn, hvor den ofte indgår i søndagsmorgenbordet sammen med rundstykker - eller serveres som kagemand til børnefødselsdage.

- Det ser dejligt ud, sagde Adam Price til det meste, han blev præsenteret for i dagens dyst, og brormand James var også begejstret.

Musikken til den dejlige begivenhed stod Odense Pigegarde for, og som belønning for den fine koncert, de leverede, fik pigerne alle de brunsvigere, de kunne spise.

Læs også: Brødrene Price på turne med egnsretter

Læs mere om: