2. jan. 2018
Af Karina Didriksen

Broen-stjernen Sarah Boberg i ny julekalender

Sarah Boberg.
Sarah Boberg.
Foto: Jeppe Michael Jensen
Skuespilleren Sarah Boberg, der spiller politichef i krimiserien ”Broen”, har fået en rolle i den kommende DR1-julekalender ”Thannanaya”.

Sarah Boberg er netop vendt tilbage på skærmen som politichefen Lillian i krimiserien ”Broen IIII”, men senere på året kommer danskerne til at se hende i en meget anderledes rolle.

- Jeg skal lave julekalender, og det er jo noget helt andet, fortalte en glad Sarah Boberg, da der var gallapremiere på fjerde sæson af ”Broen” i København, og tilføjede:

- Den kommer i 2018 på DR1 og hedder ”Thannanaya”. Jeg må ikke sige så meget om det, men optagelserne er i gang.

Optagelser i Polen og København

DR har endnu ikke meldt ret meget ud om den kommende, eventyrlige julekalender, men i december søgte de statister til ”Thannanaya”.

Her oplyste TV-selskabet, at optagelserne startede i Polen i december, og indtil marts 2018 optages den også i København og hovedstadsområdet.

Indtil julekalenderen får premiere, kan Sarah Boberg hver søndag kl. 20.00 opleves i fjerde og sidste sæson af ”Broen” på DR1.

Læs mere om: