Charlotte Fich om Rejseholdet: Jeg bliver hele tiden mindet om Ingrid Dahl

Charlotte Fich.

Charlotte Fich.

Foto: Jeppe Michael Jensen

Skuespilleren Charlotte Fich fik stor succes som karakteren Ingrid Dahl i DR-serien ”Rejseholdet” fra 2000.

Lørdag, 28. juli 2018 - af Dorte Quist og Karina Didriksen

Det er 18 år siden, at Charlotte Fich for første gang tonede frem på skærmen som drabschefen Ingrid Dahl i ”Rejseholdet” på DR1.

Selv om der er gået så mange år, så husker hun tydeligt, hvordan det var pludselig at blive et kendt ansigt.

– Det var lidt voldsomt i starten. Når jeg kom ind et sted, så gik snakken helt i stå. Folk vidste ikke, hvor de skulle kigge hen, og jeg fik fortalt, at når folk så mig, så tænkte de umiddelbart ”Har jeg nu parkeret lovligt” eller ”Har jeg gjort noget galt”, fortalte Charlotte Fich sidste år i et interview med BILLED-BLADET.

Folk er søde

Efterhånden blev den nu 56-årige Charlotte Fich bedre til at takle det, når folk henvendte sig til hende.

- Folk er jo søde. Og jeg bliver hele ti­den mindet om Ingrid Dahl af folk. Især i provinsen. Jeg tror aldrig, at jeg helt slipper af med hende. Men det gør heller ikke noget, lød det fra skuespilleren.

Hver lørdag kl. 20.00 på DR1 kan Charlotte Fich og hendes kolleger ses i genudsendelsen af ”Rejseholdet”.

Foto: DR

Husker du alle gæstestjernerne? 

Her kan du gense et galleri med alle de gæstestjerner, der har medvirket i ”Rejseholdet”.

GALLERI: Rejseholdets gæstestjerner