2. okt. 2014
Af Hanne Rask

Charlotte fra "Den store bagedyst": Det er ikke bare en kage

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_mho4832.jpg
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Det tog Charlotte Brodersen en uge at bearbejde sit nederlag i ”Den store bagedyst”.

Charlotte Brodersen fra DR's ”Den store bagedyst” kalder sig selv en rigtig dårlig taber. Og hun gav BT disse ord med på vejen, efter hun blev stemt ud af konkurrencen og måtte nøjes med en femte plads.

- De fleste kan godt forstå, at jeg blev skuffet over at ryge ud lige før semifinalen. Det er ikke bare en kage. Det er også ens stolthed, der bliver krænket. Det fine ved bagedysten er, at vi ikke har betragtet hinanden som konkurrenter, men som gode venner og et godt team, hvor vi var enige om lade den bedste vinde og klar til at trøste hinanden, hvis vi fik dårlige kommentarer.

Og heldigvis var det sådan, det var.

Alligevel måtte Charlotte Brodersen bruge en uge på at bearbejde sin skuffelse og få selvtilliden tilbage efter sit nederlag.

Charlotte Brodersen har dog fået så meget ud af at deltage i programmet, at hun er blevet langt bedre til at gå til eksamen, hvilket kom hende til gode, da hun var oppe i faget Food Sociology forleden.

28-årige Charlotte læser kandidatuddannelsen "Food Innovation and Health" på Københavns Universitet og kunne glæde sig over, at hun scorede et flot 12-tal til sin eksamen.

Læs mere om: