Christian Stadil stopper i populært DR-program

Christian Stadil
Til næste år ruller femte sæson af ”Løvens Hule” over skærmen, men denne gang bliver det ikke med Christian Stadil som en af de fem løver.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan
- Det har været rørende at mærke iværksætternes enorme gejst for og vilje til at få realiseret deres idéer. Men med barn nummer fire på vej og en travl forretning i egne rækker, var det et godt tidspunkt at sige tak for denne gang på. Og af den grund træder jeg ud af ”Løvens Hule”, lyder det fra Christian Stadil i pressemeddelelsen.
En stor inspiration
Christian Stadil har været med siden ”Løvens Hule” første gang kunne ses i Danmark, og det har været en fed oplevelse for den 47-årige forretningsmand.
- Siden 2015 har jeg med den største fornøjelse været en del af ”Løvens Hule”. Det har været en stor inspiration og givet et kæmpe energiboost at møde så mange kreative og passionerede iværksættere gennem årene, fortæller Christian Stadil i pressemeddelelsen.
Den nye løve, som overtager Christian Stadils stol i ”Løvens Hule”, er Jacob Risgaard, der driver virksomheden Coolshop i Aalborg.