18. feb. 2012
Af af Helle Skram de Fries

Cutfather har fået nok – indkalder til krisemøde

Mich Hedin Hansen
Cutftaher (Mich Hedin Hansen) er chokeret over tonen blandt dommerne efter fredagens "X Factor"-show.
Foto: AOP
Tonen ved dommerbordet skal ændres - ellers vil Cutfather ikke være med

Den ellers sindige og lattermilde "X Factor"-dommer, Cutfather, mistede fredag aften tålmodigheden og forlanger nu et krisemøde, for at han kan forsætte ved dommerpanelet.

- Jeg vil indkalde til et møde i næste uge, så vi kan få strammet op på tonen ved dommerbordet. Den er helt uhørt, og det gider jeg simpelthen ikke være med til, fortalte en oprevet Cutfather til BILLED-BLADET efter fredagens show.

Det var Thomas Blachmans hårde udfald mod både deltagere og dommere, der faldt Cutfather for brystet.

Bemærkninger som, at der blev sunget meget falsk, at nogen køber musik på tankstationer, mens andre - som Blachmans egne to grupper - er dygtige kunstnere, at Pernilles 15-årige deltager, Line, er blevet til "Destilleret menneskepotentiale", og at Pernille skal holde fingrene fra en af sine andre deltagere, Ida, som Blachman mener hun ødelægger.

- Jeg er meget berørt. Den slags klæder ikke programmet, og det fjerner fokus fra deltagerene, når der kører sådan en dommerfight. Det skal stoppe! Der er ingen grund til at skyde folk ned på den måde, det er uciviliseret og langt under lavmålet, tordner Cutfather.

- Pernille og Thomas har talegaverne i orden. Jeg er musikmand, og jeg gider ikke være med til den slags. Vi må holde fokus på det, det handler om. Derfor vil jeg indkalde til et møde på onsdag, så vi kan få indført en anstændig tone. Jeg vil ikke være med til, at flere deltagere skal stå og tudbrøle i pausen, fordi Blachman har jordet dem, slår Cutfather fast.

Læs mere om: