
Da Jeanne blev ked af det, ramte det Steen: Det, han gjorde, blev ikke vist på tv

I ”Hotel Romantik” blev der arrangeret en hyggelig aften omkring bålet for deltagerne.
Men inden da kom Steen på en sjov plan, som han fik hjælp til fra Lars, som han kalder sin wingman.

For Steen var ude på at tage fusen på Femia.
- Lars er jo vinmand, og vi talte meget sammen. Så jeg spurgte ham, hvad jeg skulle vælge, hvis jeg skulle forsøge at imponere lidt og give den lidt gas. Så er der druen Syrah fra Iran. Så jeg gik ned i baren og gav de der 400 kroner, eller hvad det var for den flaske vin, for jeg tænkte, at nu skulle jeg satme se, om jeg ikke kunne tage røven på hende, fortæller Steen til BILLED-BLADET.
-Det var planlagt uden om produktionen. Det kan godt være, jeg havde spurgt, om det var ok, at jeg lavede et stunt. Men hvor meget og hvor lidt, vidste de ikke, uddyber han.
Da Steen endelig afslørede, at han havde købt en særlig vin til Femia, kunne han godt se, hun blev overrasket.
- Der kunne jeg godt se, at der tog jeg hende på det forkerte ben, for da var hun imponeret, fortæller han.
I øjeblikket reagerer Jeanne, og hun bliver ked af det. Det bemærker Steen, og så gør han noget, der ikke er kommet med i programmet.
- Ud af øjenkrogen så jeg det der med Jeanne. Det kan godt være, at Steen er en frisk fyr, men han er også et følsomt menneske. Så da jeg så det, gik jeg hen til én i produktionen og spurgte, om jeg havde gjort noget galt. For det blev jeg berørt af. Der blev der sagt til mig: Steen, du har ikke gjort noget forkert. Det var sådan, det var, fortæller han.
Efter følgende er det dog ikke noget, Steen og Jeanne taler om.
- Det tror jeg faktisk ikke, at vi gjorde. Nogle ting kan man ikke huske så længe efter, fortæller han.
