29. dec. 2018
Af Casper Nielsen

Dansk hjælp til Barnaby

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/barnaby_og_ann_eleonora.jpg
Foto: DR
Ann Eleonora Jørgensen hjælper kriminalkommissær Barnaby – igen – i aftenens afsnit på DR

Ann Eleonora Jørgensen gæsteoptræder i aften – lørdag den 29. december - i et helt nyt afsnit af ”Kriminalkommissær Barnaby”.

Med i mordgåde

Hun har igen rollen som den danske detektiv Birgittte Poulsen, der nu tager til Midsomer i England for at komme til bunds i en mordgåde.

- Ann Eleonora Jørgensen var jeg så forblændet af, at jeg bare måtte fotograferes med hende, da hun var i London for at modtage en tv pris for nogle år siden, har Neil Dudgeon, der spiller Barnaby fortalt til BILLED-BLADET.

Vild med Ann

- Ingen anede hvem jeg var på det tidspunkt, men det lykkedes mig altså at mase mig ind på et billede sammen med Ann og Sofie Gråbøl og resten af holdet fra ”Forbrydelsen”. Jeg har det vist stadig liggende på en mobiltelefon. "All my love to Ann", siger Dudgeon.

Neil Dudgeon og Ann Eleonora Jørgensen spillede første gang sammen i "Morderne i København", seriens store jubilæumsafsnit 100, der blev indspillet i Danmark i 2014.

Læs mere om: