Søndag, 18. december 2016 - af Juliane Olsen

DE KENDTES JUL: Nikolaj Koppel holder åbent hus juleaften

Nikolaj Koppel

Nikolaj Koppel

Foto: AOP
Tivoli-direktør Nikolaj Koppel glæder sig til at holde en stor jul, hvor han gladelig åbner dørene for dem i omgangskredsen, der har lyst til at komme forbi.

Den 47-årige Tivoli-direktør Nikolaj Koppel glæder sig til at holde en jul, hvor huset står åbent for dem af familie og venner, der har lyst til at komme.

Han fortæller, at der på en juleaften hjemme hos ham som regel er mellem otte og 20 mennesker med som gæster.

- I disse moderne tider kan det jo være svært at forudse, hvordan ens tid ligger, siger Nikolaj Koppel til BILLED-BLADET.

LÆS MERE: Nikolaj Koppel har fået nyt job

Holdet blev præsenteret

Nikolaj Koppel fortalte om sine juleplaner ved et pressemøde forud for opsætningen af musicalen ”Elf”.

Det var i starten af december, at Nikolaj Koppel kunne præsentere holdet bag den kommende julemusical.

Tivoli-direktøren afslørede samtidig, at han altid har gjort en dyd ud af, at folk bare skal komme, som de er.

Maden er nem

Det er ham, der står for menuen, og fra hans synspunkt er der ikke de store ben i at skulle tilberede julemaden.

Nikolaj Koppel er nemlig altid ansvarlig for kødet hjemme hos dem, og det er ifølge ham ret nemt at tilberede noget, der bare skal i ovnen.

Hvor mange gæster, der så rent faktisk kommer for at fortære julefristelserne, vil altså vise sig juleaften.

Læs mere om:

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden