
De var med i Døm Vores Forhold: Nu er de gået fra hinanden

Carlos Soares Andersen og Miri-Ann Beuschel håbede, at deres deltagelse i tredje sæson af DR-programmet "Døm vores vores" ville hjælpe på deres forhold.
De blev sæsonens helt store samtaleemne.
Især Miri-Anns syn på porno har vakt debat.
Men åbenbart hjalp det ikke på parrets kommunikation at medvirke i programmet, der har Anna Lin som vært.
For de er gået fra hinanden.
Det skriver SE og HØR.

Ingen kontakt
Miri-Ann fortæller til mediet, at det skete over flere omgange, hvor hun til at begynde med gik fra ham af flere årsager.
Hun endte dog med gerne at ville finde sammen igen.
- Han startede på studie og mødte nye mennesker der, og så havde jeg et emotionelt hiccup og ville prøve igen. Til sidst var det ham, der var god til at sige: ”Du har slået op et par gange. Jeg tror ikke, det vil fungere”, fortæller hun.
Hun afslører desuden, at eksparret ingen kontakt har i dag.
