Den store bagedyst: Mesterbager Jesper blev bedt om at øve sig
Det blev Jesper Søvndal, der løb med titlen som mesterbager onsdag den 8. november.
Men inden den populære bagekonkurrence havde han faktisk ikke bagt særligt meget.
Meldte mig for sjov
– Jeg har hidtil kun klaret mig med lidt hjemmebag, og det var mest for sjov, at jeg meldte mig til ”Den store bagedyst”, fortæller Jesper Søvndal til BILLED-BLADET.
Og det gik da heller ikke ubetinget godt til optagelsesprøven.
- Efter castingen fik jeg det råd, at jeg skulle gå hjem og øve mig, og det gjorde jeg så. Jeg har altid været hurtig til at lære og er god til at bruge mine hænder, så jeg fik det hurtigt ind under huden, forklarer Jesper Søvndal, der nu også kan smykke sig med titlen som mesterbager.
Jesper Søvndal er uddannet kommunikationsdesigner og arbejder på kunstmuseet Trapholt i Kolding
Læs interviewet med Jesper i BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag den 9. november.