Den store bagedyst søger nye deltagere: Er det dig?

Emil Obel vandt "Den store bagedyst 2018".

Emil Obel vandt "Den store bagedyst 2018".

Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

Kunne du også godt tænke dig at vise dine bage-evner i bedste sendetid på DR1? Så er der gode nyheder, for tilmeldingen til "Den store bagedyst" 2020 er åben.

Tirsdag, 19. november 2019 - af Laura Dalgård Hansen

I otte sæsoner har tusindvis af kageglade danskere fulgt ”Den store bagedyst” foran tv-skærmen, og adskillige kreative deltagere har i årenes løb vist deres imponerende evner i det søde køkken.

Og flere af dem har været så gode, at de efterfølgende har gjort bagehobbyen til deres nye levevej.

Søger kageglade deltagere 

Heldigvis vender ”Den store bagedyst” tilbage næste år med endnu en sæson, og nu har du muligheden for at komme med. DR søger nemlig deltagere til den niende sæson af den populære konkurrence.

For at komme i betragtning skal man være fyldt 16 år, og så skal man have tid til at deltage i optagelserne, som typisk foregår på hverdage i april, maj og juni næste år.

Amatørbagere 

Derudover må man blandt andet ikke have en hovedindkomst, der stammer fra kommerciel bagning eller madlavning i et professionelt miljø, og så må man aldrig have arbejdet på fuld tid som bager.

Foruden at opfylde de forskellige krav skal man i sin ansøgning også besvare en række spørgsmål. Blandt andet skal man fortælle, hvem der er ens yndlings-dagedystdeltager og hvorfor. 

dr.dk kan man læse meget mere om, hvordan man kan blive en del af ”Den store bagedyst” i 2020, og i galleriet herunder kan du få et gensyn med alle årets dygtige deltagere. 

GALLERI: Den store bagedyst 2019

- DR