Den store bagedyst-vinder: Sune fejret af kagevennerne
Der var glædelige gensyn, fællesspisning og kager i kø, da spændingen blev udløst i årets udgave af "Den store bagedyst" på DR1.
Den 33-årige tandlæge Sune Demant løb med sejren og blev fejret af venner og kageelskere på Absalon i København, hvor finalen blev sendt på storskærm onsdag aften.
- Jeg er vildt glad. Det har været sindssygt sjovt og meget hårdere, end jeg havde regnet med, siger Sune Demant, der på finaleaftenen var i selskab med en håndfuld af konkurrenterne fra bagedysten - som nu er venner.
- Det er skønt, at vi kan mødes til reunion. Fordi vi har så god kemi, har vi holdt kontakten siden optagelserne i sommer og skriver meget sammen, fortæller den glade vinder.
Sune Demant sejrede over Jesper Hemmingsen og Louise Rosing-Schow i bageteltet på Clausholm Slot ved Randers.
- På selve dagen kørte mine venner og jeg fra Randers til Odense, hvor vi spiste godt og dyrt, drak os fulde og sang karaoke. Og nu fester vi igen, fortalte Sune Demant.
Se billederne og kom med hjem til vinderen af "Den store bagedyst" på næste torsdag i BILLED-BLADET.