![https://imgix.billedbladet.dk/media/article/dr-0652846.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/dr-0652846.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Den store juniorbagedyst: Derfor har Markus Grigo fået ny dommer-makker
![Katrine Foged Thomsen, Joakim Ingversen og Markus Grigo](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/dr-0649922_2.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
”Den store juniorbagedyst” er i fuld gang, og deltagerne kæmper hver lørdag for at sikre sig en plads i næste uges program.
Program 3 er dog noget anderledes, end det plejer at være, for her må Markus Grigo undvære sin faste dommer-makker Katrine Foged Thomsen.
Ramt af sygdom
I lørdagens program, som allerede nu kan ses på DRTV, bliver det oplyst, at den faste dommer er blevet syg, og i stedet er det den tidligere vinder af ”Den store bagedyst” Emil Obel, som skal smage og bedømme deltagernes kager.
I program 4 vil seerne også møde en dommer-vikar – denne gang i skikkelse af den tidligere dommer Mette Blomsterberg.
DR oplyser, at det kun er i program 3 og 4, at man var nødt til at finde en erstatning for Katrine Foged Thomsen. Hun var ikke syg over en længere periode, men de to programmer blev optaget to dage i træk, og derfor kunne hun ikke være med i nogen af programmerne.
Katrine Foged Thomsen vender tilbage som dommer i ”Den store juniorbagedyst” i program 5.
![https://imgix.billedbladet.dk/dr-0656454.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/dr-0656454.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
![https://imgix.billedbladet.dk/media/article/dr-0652846.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/dr-0652846.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)