3. mar. 2023
Af Majken Munk

Den tidligere vært på Kender du typen? Anna Lin: Nu sætter hun ord på det nye hold

Anna Lin
Anna Lin
Foto: Martin Høien
I september sidste år meddelte Anna Lin, at hun stoppede som vært på ”Kender du typen?”. Nu sætter hun ord på det nye hold i DR-program.

Efter godt et år som vært på DR-hitprogrammet ”Kender du typen?” stoppede Anna Lin.

Dengang forklarede hun, at hendes stop var nødvendigt for at gøre plads til andre projekter, som hun brændte for.

Det faldt også sammen med, at livsstilsekspert Flemming Møldrup havde valgt at stoppe i programmet også.

I starten af 2023 kom det så endelig frem, hvem der stod klar til at overtage tjansen om vært og rollen som ekspert.

DR afslørede, at værten blev den tidligere sportsvært Tobias Hansen, mens livsstileksperten blev Jacob Holst Mouritzen, der sammen med Anne Glad Wagner er ”Kender du typen?”-holdet.

Anne Glad Wagner, Tobias Hansen og Jacob Holst Mouritzen
Anne Glad Wagner, Tobias Hansen og Jacob Holst Mouritzen i "Kender du typen?"
Foto: Kim Næser/ DR

Anna Lin har set de nye programmer og har kun rosende ord til overs.

- Ja, det har jeg, fortæller hun til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Det synes, jeg bare er så dejligt, at programmet fortsætter. Det er et godt cast. De er nuttede.

Som det også hed sig, da Anna Lin besluttede sig for at stoppe som vært, var det på grund af andre programmer. Dem er hun nu i gang med.

- Jeg er i gang med at lave flere nye programmer, så det er lige, som det skal være, fortæller hun hemmelighedsfuldt.

Snart er Anna Lin igen aktuel i programmet ”Den grønne optur” på DR1, mens ”Kender du typen?” er tilbage den 15. marts.

Læs mere om: