9. sep. 2018
Af Annemette Mikkelsen

Derfor har Carsten fra Gift ved første blik en trebenet hund

Carsten fra "Gift ved første blik". 
Carsten fra "Gift ved første blik".
Foto: DR
Bemærkede du også den trebenede schæferhund, Jasko, som Carsten fra ”Gift ved første blik” havde ved sin side? Her er historien om, hvorfor schæferen kun har tre ben.

Den kærlighed, Carsten Jensen nærer for sin hund, Jasko, er ganske tydelig.
Flere gange i DR’s hitserie ”Gift ved første blik” kan seerne se, hvor ofte schæferen går lige i hælene på ham.
Ved første øjekast kan man dog ikke se, at Jasko ikke er som alle andre hunde. Men det er han – for han har nemlig kun tre ben.

Skete i en ulykke

Carsten tog den dengang kun fireårige Jasko med på, hvad de troede ville blive en ganske almindelig cykeltur til stranden.
Men det udviklede sig anderledes:
- Pludselig kommer der en hund ud på cykelstien, og render efter os. Jasko vender så rundt, og jeg falder af cyklen. Han bliver derefter jagtet ud på vejen af den anden hund, og der kommer en dame kørende. Hun så ingenting, fortæller Carsten.

Menneskets bedste ven

Jasko bliver slynget ud i grøften, og den anden hund undgår mirakuløst at blive ramt af bilen.
Jaskos ben bliver dog ramt, og efter flere mislykkede forsøg på at redde det - ender det med at blive amputeret.
I dag har schæferen levet med tre ben i syv år:

- Han klarer det super godt. Men han er 11 år i dag, så jeg kan godt mærke på ham, at han er blevet ældre, siger Carsten og understreger, at han aldrig overvejede, om Jasko skulle aflives - for hunden er menneskets bedste ven.

Læs mere om: