17. okt. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Derfor skal Tina Müller ligge på sofaen hele dagen

Tina Müller
Tina Müller
Foto: Mikael Rieck
For Tina Müller var det en kæmpe ære at stå på scenen til "Den største af de største sportsstjerner”-showet lørdag aften i DR Koncerthuset. Snart går det løs med flere store opgaver.

Tina Müller var som vært på ”Den største af de største sportsstjerner”-showet i aktion på direkte tv på DR 1 det meste af lørdag aften.

Alt gik godt, og Müller var sammen med sin værtskollega Josefine Høgh et stærkt makkerpar på en vellykket aften.

Stor dag for Tina Müller

- Det var en stor dag. Det synes jeg, at det har været, sagde en glad og træt Tina, efter tv-showet var overstået.

Skal bare ligge i sofaen

I dag, søndag, skal Tina Müller ligge med fødderne oppe i sofaen hele dagen, for mandag går det løs med masser af arbejde igen.

- Jeg har masser af Hammerslag-optagelser, som kører videre på mandag. Jeg skal også dække kommunalvalg, og jeg skal dække kvindefodbold, og så har jeg VM i håndbold i december i Spanien, og så kommer det store sportsshow i starten af januar, så det går lidt stærkt, lyder det fra Tina Müller, der nyder travlheden, men nu alligevel er meget tilfreds med at slappe af i dag.

Bussen kører igen

- Jeg skal være ærlig og sige, at søndag glæder jeg mig rigtig meget til. Da skal jeg bare ligge på sofaen hele dagen. Jeg skal bare have én fridag, hvor jeg slapper af, og så kører bussen igen mandag, siger Müller, der dog understreger, at det hele heldigvis er sjovt.

Læs mere om: