14. okt. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Det er til at tabe kæben over: Gift ved første blik slår alle af banen

Amalie og Otto fra "Gift ved første blik" er stadig gift. 
Amalie og Otto fra "Gift ved første blik" er stadig gift.
Foto: Lars H. Laursen
Annonce
Rigtig, rigtig mange seere fulgte med, da det i sidste uge blev afsløret, om parrene fra "Gift ved første blik" ville forblive gift.

Da DR3 i 2013 havde premiere på den første sæson af ”Gift ved første blik”, rynkede mange lidt på næsen over konceptet, men siden har danskerne i den grad taget programmet til sig.

Også dette efterår, hvor 11. sæson er løbet over skærmen.

I sidste uge var det endelig tid til at finde ud af, om de resterende par ville forblive gift med hinanden, og det var der rigtig mange, der gerne ville se.

For selv efter så mange år på tv er datingprogrammet et vaskeægte seerhit. Det fremgår også tydeligt, når man kigger på listen over de 20 mest sete programmer i sidste uge.

Abonnement på BILLED-BLADET

”Gift ved første blik” indtager en fornem førsteplads med 924.000 seere. Det er sjældent, at andet end sport kan tiltrække omkring en million seere, men det formåede Amalie, Otto og de andre skønne medvirkende.

Annonce

På andenpladsen over ugens mest sete programmer finder man netop sport – nemlig Danmarks landskamp mod Grækenland. 902.000 fulgte kampen.

”Den store bagedyst” indtager med 791.000 tredjepladsen, mens ”Linde på Langeland” med sine 742.000 scorer fjerdepladsen.

Mere om: