Det kan han også: Jesper Theilgaard vil synge om vejret

Jesper Theilgaard

Jesper Theilgaard

Foto: DR
Vejrværten Jesper Theilgaard har ikke kun talent for at præsentere vejret på DR, for han kan også byde på kirkesang.

Den 61-årige DR-vejrvært Jesper Theilgaard har siden 1990 præsenteret vejret på skærmen og må siges at være garvet indenfor sit felt.

Det er dog ikke det eneste talent, han har, for Jesper Theilgaard holder også af at synge, og det giver han en smagsprøve på i Trinitatis Kirke den 24. august.

Kirken, der som bekendt også er Rundetårns kirke, byder på en sangeftermiddag, hvor salmer med vejret som omdrejningspunkt vil blive sunget.

Salmer tages under behandling

Jesper Theilgaard har selv valgt sangene, og det er gratis at deltage, mens kaffe og kage kan erhverves for ti kroner.

Denne eftermiddag bliver salmer fra sidste del af 1700-tallet og starten af 1800-tallet taget under kærlig behandling.Her begyndte digterne nemlig at beskrive den danske natur og vejret sammen med filosoffer og naturvidenskabsfolk.

 

Fra lufthavnen til DR

Jesper Theilgaard holder i forvejen foredrag om vejret og den danske sangskat, så det er kun naturligt, at han også er i front denne eftermiddag.

Egentlig er vejrværten uddannet flyvemeteorolog og har i 12 arbejdet i Københavns Lufthavn men fandt altså senere vejr ind på sit job i DR.

Først i 2002 blev han fastansat som vejrvært på TV Avisens vejrudsendelse, hvor han har arbejdet siden.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden