8. sep. 2022
Af Luise Marie Bekker

Det så du ikke på tv i Gift ved første blik: Mikaels romantiske morgengave til Melissa

Melissa og Mikael fra "Gift ved første blik".
Melissa og Mikael fra "Gift ved første blik".
Det gav Mikael til Melissa dagen efter brylluppet.

Da BILLED-BLADET fanger Melissa til en snak om hendes medvirken i “Gift ved første blik” gør hun det klart, at det, man ser på tv, kun er toppen af isbjerget.

Hun og Mikael er blevet filmet i mange timer i forhold til det, man ser på tv.

Særligt ærgerlig er Melissa over, at man ikke ser den morgengave, hun fik af sin brudgom.

– Mikaels morgengave skulle han have haft credit for. Jeg er ikke den nemmeste at købe gave til, men han nailede den virkelig!

– Han havde fået lavet en halskæde, der ligner et dog tag (som de id-vedhæng, soldater bliver udsendt med, red.) – en simpel metalplade med koordinaterne for Kragerup Gods, fortæller hun.

Og det var netop på Kragerup Gods, parret mødte hinanden for første gang og endda gav hinanden deres ja.

Svært ved at tage den af

Den opmærksomme seer vil bemærke, at Melissa bærer smykket i aftenens afsnit.

Og faktisk havde hun helt svært ved at tage det af igen.

– I de sidste afsnit skulle vi igennem beslutningsprocessen, og kameramanden spurgte, om jeg kunne tage halskæden af – den sad nemlig lige, hvor han ville have mikrofonen. Men jeg ville ikke tage den af – den betød for meget for mig, siger hun.

– Det var en meget personlig gave.

Læs mere om: