6. jul. 2022
Af Helle Skram de Fries

Det unge par fra Fede Forhold: Vi kan ikke leve uden hinanden

Signe og Jesper Krambech.
Signe og Jesper Krambech.
Foto: Privat
Signe og Jesper Krambech er det yngste par i DR-serien, og de ekstra kilo har ikke rokket ved kærligheden.

Den 25-årige social- og sundhedshjælper Signe og den 29-årige frisør og vinhandler Jesper Krambech er det yngste par nogensinde i DR 1-serien "Fede Forhold".

Parret meldte sig til DR 1-programmet ”Fede Forhold” for tabe sig og få større intimitet i deres parforhold.

Kærligheden har de aldrig tvivlet på.

I første program af sæson 4. der blev sendt onsdag 6. juli, siger Signe Krambech.

- Det var så rigtigt, da præsten sagde det med at blive ét kød. Hvis jeg ikke var sammen med Jesper, ville jeg føle med som et halvt menneske.

I programmet fremgår det, at Signe altid har haft mere lyst til det seksuelle end Jesper.

- Skulle jeg vælge et liv med Signe uden sex eller et liv med sex, men uden Signe, ville jeg vælge et liv uden sex, fortæller han i programmet.

Hårdt at udlevere sig selv

Lige nu er familien, der også tæller sønnen Viktor på knap to år, i sommerhus på Djursland, hvor de så den første program af sæson 4 sammen med familien.

- Det er ok at se sig selv i fjernsynet, men det har også til tider været hårdt at skulle udlevere sig selv, fortæller Signe til BILLED-BLADET.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0663474_signe_og_jesper_0.jpg
Foto: DR

Hun har på de otte år, parret har været sammen, taget 25 kilo på, mens Jesper er blevet 15 kilo tungere.

Det handlede dog ikke kun om kilo, da parret meldte sig til programmet.

- Vi ser det ikke udelukkende som en slankekur, men en livstilsændring.

- Vi har set alle de tidligere sæsoner og tænkt: ”Gid det var os”. Så da vi så, man kunne melde sig til den nye sæson, gjorde vi det, forklarer Signe Krambech.

Mødtes ganske unge

Signe og Jesper mødte hinanden på nettet, da hun var 17, og han var 21.

- Vi klikkede godt med det samme. Jeg var flyttet hjemmefra og boede i en lejlighed i Malling.

- Efter et par måneder flyttede Jesper ind.

- Hun kunne ikke få nok af mig, indskyder Jesper med et grin.

Bryllup og fest

Senere flyttede parret til Vejle, hvor Jesper åbnede sin egen frisørsalon, og nu bo Signe og Jesper i hus i Børkop.

I 2016 holdt de kirkebryllup i Fredericia Kirke, mens festen blev holdt ved Børkop Vandmølle med 34 gæster.

https://imgix.billedbladet.dk/bryllup_0.jpg
Foto: Privat

- Vi taler tit om, hvor heldigt det er, at vi har fundet hinanden.

https://imgix.billedbladet.dk/signe_og_jesper.jpg
Foto: Privat

Første program i den nye sæson af "Fede Forhold" blev sendt 6. juli klokken 20.

Du kan se de første to afsnit på dr.tv

Læs mere om: