13. feb. 2022
Af Majken Munk

Din guide til Borgen: Det skal du vide om den nye sæson

Søndag den 13. februar vender ”Borgen” tilbage på DR med en ny sæson, der stadigvæk har fokus på Birgitte Nyborg, som nu er blevet udenrigsminister.

Endelig er ”Borgen” tilbage.

Den fjerde sæson i rækken af den populære DR-serie ruller over skærmen fra den 13. februar.

Seerne kan glæde sig til en højspændt sæson, som naturligvis har fokus på Birgitte Nyborgs politiske og private liv.

Som udenrigsminister

Der er gået omtrent ti år siden, seerne sidst stiftede bekendtskab med ”Borgen”.

Nu skal den tunge arv efter de populære sæsoner løftes med den fjerde sæson ”Borgen – Riget, magten og æren”, som allerede fra start skiller sig ud, fordi der er fokus på den samme konflikt i alle otte afsnit af serien.

Den har som de tidligere sæsoner fortsat Birgitte Nyborg, der spilles af Sidse Babett Knudsen, i spidsen. Hun er efter et par år i oppositionen blevet udnævnt til udenrigsminister.

Grønlandsk konflikt

Birgitte Nyborg kommer på arbejde, da der findes olie i Grønland i området omkring byen Ilulissat.

Det er noget, der glæder den grønlandske udenrigs- og råstofminister Hans Eliassen, men det er ikke noget, der får smilet frem hos Birgitte Nyborg, der har en meget skarp klimapolitik.

Det skal dog vise sig, at konflikten kommer til at række langt ud over de Rigsfællesskabets grænser, da andre større magter bliver indblandet.

”Borgen – Riget, magten og æren” kan ses på DR1 og DR TV fra søndag den 13. februar.

I galleriet ovenfor kan du læse om alle de karakterer, der får betydning i ”Borgen – Riget, magten og æren”.

Læs mere om: