25. okt. 2013
Af Lisbeth Grube

Downton Abbey-forfatter tvunget til at hyre bodyguard

Vrede fans ønskede ikke at slippe Matthew Crawley alias Dan Stevens i "Downton Abbey".
Vrede fans ønskede ikke at slippe Matthew Crawley alias Dan Stevens i "Downton Abbey".
Foto: AOP
Manden bag successerien blev truet af vrede, amerikanske fans, fordi han lod Matthew Crawley dø i en bilulykke.

Skaberen af hitserien ”Downton Abbey”, Julian Fellowes, har betalt dyrt for at skrive én af de absolutte hovedfigurer Matthew Crawley ud af serien – på trods af at det faktisk var skuespilleren selv, der ønskede at gå.

Som bekendt omkom Matthew alias Dan Stevens i en bilulykke i sidste afsnit af tredje sæson, og efterfølgende blev seriens forfatter bestormet af vrede – især amerikanske - fans af serien. Presset blev så stort, at Julian Fellowes følte sig tvunget til at hyre en livvagt.

- Jeg var bange for at gå ud uden en bodyguard, fortæller Fellowes til US TV.

De dedikerede fans lod i virkeligheden deres harme gå ud over den forkerte person, for dødsfaldet var en konsekvens af, at Dan Stevens ikke længere ville være med i serien.

- Folk forstår ikke, at vi ikke har kontrol over, hvorvidt en skuespiller ønsker at forlade en serie. Jeg elsker Dan. Jeg ønsker kun alt godt for ham. Men han følte, at han havde ydet, hvad han kunne gennem tre år og ønskede at komme videre, siger Julian Fellowes.

Netop nu vises fjerde sæson af ”Downton Abbey” på britisk TV. Den ruller over skærmen herhjemme til foråret.

Læs mere om: