DR 90 år: Det begyndte med radio

Den amerikanske jazzmusiker Louis Armstrong besøgte København i oktober 1933, hvor han blev interviewet af jazz reporteren Harald Grut og gav en radiokoncert. Tonerne fra koncerten resulterede i adskillige klager fra radiolyttere, so  ikke mente, at den type musik hørte hjemme i Statsradiofonien.

Den amerikanske jazzmusiker Louis Armstrong besøgte København i oktober 1933, hvor han blev interviewet af jazz reporteren Harald Grut og gav en radiokoncert. Tonerne fra koncerten resulterede i adskillige klager fra radiolyttere, so ikke mente, at den type musik hørte hjemme i Statsradiofonien.

DR
Til at begynde med blev radio blot opfattet som ungdommeligt pjat og tidsfordriv. Læs radioens danmarkshistorie her.

Den 1. april 1925 står som en milepæl i DR’s historie. 

Det var den dag, at Statsradiofonien blev oprettet og sendte radio for første gang på forsøgsbasis.

I årene forinden havde danske radio-pionerer eksperimenteret med at fange lyd fra England og Tyskland på radioudstyr, som de havde købt i udlandet. Men ifølge en lov fra 1907 havde staten ”eneret til anlæg og drift af trådløse telegrafer”.

Radio var pjat og tidsfordriv

Loven blev dog ikke taget alvorligt i begyndelsen, fordi staten betragtede radiolytning som noget ungdommeligt pjat og tidsfordriv.

Den holdning ændrede sig, efterhånden som radioklubber i starten af 1920’erne udbredte kendskabet til radiomediet og fik pressen til at skrive om opfindelsen.

Forbilledet er BBC

Det endte med, at statsmagten satte sig på det nye medie og oprettede en ny radiolov i 1923.

Forbilledet var britiske BBC, der var etableret i 1922 efter en såkaldt public service-model.

Den er baseret på principper om, at mediet ikke må have en økonomisk gevinst, skal nå ud til hele befolkningen og være så mangfoldig, at det har noget at tilbyde alle landets samfundsgrupper.

Tre timers radio dagligt

Resultatet blev, at Statsradiofonien i 1925 blev dannet som en uafhængig, offentlig institution, der skulle finansieres af licensindtægter fra alle, der havde en radiomodtager.

Det første år havde Statsradiofonien ét radioprogram, der sendte tre timer dagligt. Kammersanger Emil Holm var radioens første driftschef, og fra 1926 blev forsøgsordningen permanent.

Året sluttede med 130.815 licensbetalere.

Mest klassisk og foredrag

I begyndelsen bestod udsendelserne mest af klassisk musik, foredrag, gudstjenester og nyheder. Men i løbet af 1930’erne kom der mere populærmusik og underholdende radioserier som for eksempel ”Familien Hansen”, der blev sendt hver søndag i 20 år.

Fra 1940’erne til 1950’erne havde Radioteatret sin storhedstid, og populære kriminalhørespil som ”Mordets Melodi” fra 1943 kunne lægge gaderne øde.

Folkeligt medie

En undersøgelse viste, at lytterne ønskede mere populærstof, og i 1948 fik radioen sin første underholdningsafdeling.

Ved indgangen til TV-æraen i 1950’erne var radioen for alvor på vej til at blive et folkeligt medie.

Det nye medie, fjernsynet, skulle dog vise sig at blive endnu mere populært med levende billeder.

LÆS MEGET MERE OM DR's 90-ÅRS FØDSELDAG I BILLED-BLADET DENNE UGE

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden