Annonce
4. nov. 2025
Af Josephine Sjelhøj

DR afslører Melodi Grand Prix-værterne: Han afløser Stéphanie Surrugue

Sara Bro og Stéphanie Surrugue var værter for Melodi Grand Prix i 2024 og 2025.
Sara Bro og Stéphanie Surrugue var værter for Melodi Grand Prix i 2024 og 2025.
Foto: Mikael Rieck
Annonce
Når Melodi Grand Prix løber af stablen den 14. februar 2026, bliver det med med et nyt værtspar.

Om tre måneder løber det 56. Melodi Grand Prix af stablen, og denne gang bliver det med Sara Bro og Alex Høgh Andersen som værter.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Radioværten Sara Bro har de seneste to år styret slagets gang i musikkonkurrencen sammen med Stéphanie Surrugue, der nu giver stafetten videre til Alex Høgh Andersen.

Alex Høgh Andersen er den nye Melodi Grand Prix-vært.
Alex Høgh Andersen er den nye Melodi Grand Prix-vært.
Foto: Gregers Overvad
Abonnement på BILLED-BLADET

Og det er noget, den 31-årige skuespiller glæder sig til.

- Jeg er meget spændt og en smule nervøs, men først og fremmest er jeg taknemmelig for at få muligheden og glæder mig til at udfordre mig selv på et personligt plan, lyder det fra Alex Høgh Andersen til DR og fortæller, at det ikke rigtigt er gået op for ham endnu.

Melodi Grand Prix 2026 afholdes den 14. februar i Arena Nord i Frederikshavn.

Mere om: