
DR bekræfter: Han er vært på den nye sæson af Den store juniorbagedyst

Tidligere i år indtog 8 nye bagetalenter det ikoniske telt i femte sæson af "Den store juniorbagedyst".
Men selvom meget var, som det plejede, var der på værtsposten foretaget en stor ændring.
For efter at have været vært på programmet i de første fire sæsoner var Joakim Ingversen ikke længere at finde i teltet.

Travlhed med andre programmer betød, at DR måtte finde en anden vært, og her faldt valget på Jonas Madsen, der er kendt fra DR Ultra samt som vært på "Versus".
I skrivende stund er DR så i gang med at finde de deltagere, der skal medvirke i næste års sæson, men bliver det Joakim Ingversen, Jonas Madsen eller en helt tredje, der skal guide de unge talenter gennem bagedysten?
Det bekræfter DR nu til BILLED-BLADET.
- DR fortsætter med Jonas Madsen, da han har gjort det rigtig godt på programmet og både børnene i teltet og seerne har taget godt imod ham. Joakim Ingversen er vært på to store DR1-programmer og har fortsat travlt, siger Eva Kvist, der er redaktionschef for Livsstil og Fakta,
