19. nov. 2023
Af Catja Klarskov

DR bekræfter: Søger medvirkende til ny sæson af Sporløs

Mette Frisk
Mette Frisk.
Foto: Mikael Rieck
DR bekræfter, at de er på udkig efter medvirkende til en ny sæson af ”Sporløs”.

For tiden kan man hver mandag på DR og på DRTV opleve journalist Mette Frisk hjælpe en deltager med at finde frem til en savnet slægtning i programmet ”Sporløs”.

Nu bekræfter mediet, at de er på udkig efter medvirkende i en ny sæson.

DR skriver, at det er nu, du skal henvende dig, hvis din sag muligvis skal være en af dem, Mette Frisk og redaktionen skal kigge nærmere på i en ny sæson.

Det eneste krav er, at du skal have en slægtning, du aldrig har mødt, eller et familiemedlem, der er forsvundet, som det ikke er lykkedes dig at opspore på egen hånd.

I den nyeste sæson af DR-programmet ”Sporløs” har Mette Frisk og redaktionen blandt andet hjulpet Sebastian med at blive genforenet med sin biologiske mor i Colombia og Carolina med at finde sin far på Kreta.

De første to ud af fem afsnit af den nyeste sæson af ”Sporløs” er allerede blevet vist på fjernsyn.

Lyder det som noget for dig, så kan du finde alle de oplysninger, du skal bruge for at tilmelde dig programmet, ved at klikke her.

Sporløs bliver sendt hver mandag klokken 20:00 på DR og på DRTV.

Læs mere om: