12. feb. 2023
Af Helle Skram de Fries

DR efter Melodi Grand Prix: Vi er virkelig kede af det

Tina Müller og Heino Hansen
Tina Müller og Heino Hansen
Foto: Mikael Rieck
Store tekniske problemer med seer-stemmerne drillede, da Dansk Melodi Grand Prix blev afviklet i Arena Næstved.

Den app Danmarks Radio havde anskaffet til brug ved seer-afstemning ved Dansk Melodi Grand Prix lørdag 11. februar kunne ikke klare presset.

Serveren blev overbelastet af de mange stemmer, og teknikken brød ned. Efterfølgende kunne seerne kun stemme via sms.

Det tekniske nedbrud gav store problemer for værterne, Tina Müller og Heino Hansen og dermed for afviklingen af showet i Arena Næstved.

Tina Müller og Heino Hansen
Tina Müller og Heino Hansen
Foto: Mikael Rieck

Svær ventetid

Deltagerne måtte længe stå og vente på afgørelsen af, hvilke tre sange der skulle dyste i finalen.

Værterne Tina Müller og Heino Hansen måtte improvisere for at fylde ventetiden ud.

Det gjode de ved at interviewe deltagerne, men som tiden gik blev det sværere og sværere.

Tina Müller og Heino Hansen med deltagerne i Dansk Melodi Grand Prix
Tina Müller og Heino Hansen med deltagerne i Dansk Melodi Grand Prix
Foto: Mikael Rieck

Virkelig kede af det

- Vi er virkelig, virkelig kede af den gene, det har været, fortæller DR’s programansvarlige Erik Struve Hansen til Se og Hør.

Over for ugebladet garanterer han, at resultatet af afstemningen er korrekt.

- Der var et meget tydeligt billede hele vejen igennem, forsikrer han.

Det blev den unge færøske sanger Reiley, der vandt med nummeret ”Breaking My Heart”.

Sangeren Reiley vinder Dansk Melodi Grand Prix 2023
Sangeren Reiley vinder Dansk Melodi Grand Prix 2023

Læs mere om: