8. feb. 2024
Af Majken Munk

DR fortsætter succesen: Nu kommer der en opfølgning til Det Forsvundne Ravkammer

Vennerne Charly, Niels, Tania og Silje i "Mysteriet om Bornholm"
Vennerne Charly, Niels, Tania og Silje i "Mysteriet om Bornholm"
Foto: Uffe Rønne Wagner/ DR
Det var helt nyt, da DR annoncerede, at de fremover ville forsøge at have en ny fiktionsserie for hele familien klar til påsken.

Det begyndte med serien ”Det Forsvundne Ravkammer” og fortsatte med en opfølgning til julekalenderen ”Julehjertets hemmelighed” med påskeserien ”Troldehjertets hemmelighed”.

Nu kan DR afsløre, at de er klar med en opfølgning på den originale påskeserie.

Den nye serie har fået titlen ”Mysteriet på Bornholm”, og er dermed rykket fra Nordvestjylland til solskinsøen.

Men det er stadig vennerne Charly, Niels og Tania fra ”Det Forsvundne Ravkammer”, der igen er i fokus.

Vennegruppen rejser med Charlys mor på ferie på Bornholm for at besøge Charlys mors studieveninde Helle og hendes datter Silje.

Da et kostbart maleri fra Oluf Høst Museet i Gudhjem ødelægges, får Silje hele skylden på uretfærdig vis, og der får vennerne til at bakke hende op.

Charly, Niels og Tania sætter sig for at undersøge sagen nærmere, og det leder dem i retningen af et stort planlagt kup.

Det viser sig også, at efterforskningen kommer til at hænge sammen med den bornholmske mytologi vedrørende det, der kaldes ”de underjordiske”.

Marinus Refnov spiller igen Charly, mens Bertil Karlshøj Smith igen er Niels. Tania spilles af Cecilie Marcello Loffredo.

Silje spilles af Lova Müller Rudolph, som mange vil genkende som troldepigen Rebekka.

Derudover medvirker skuespillere som Lisbeth Wulff, Martin Greis-Rosenthal, Henning Valin og Marie Mondrup.

”Mysteriet på Bornholm” består af otte afsnit.

De to første afsnit har premiere den 23. februar DRTV, og herefter kommer der et afsnit hver fredag.

Den får premiere på DR1 lørdag den 24. februar, hvor der vises to afsnit fra klokken 20.50. Derefter vil der sendes et afsnit hver lørdag.

Læs mere om: