2. dec. 2022
Af Majken Munk

DR har droppet Disney Sjov: Får det konsekvenser for Disneys Juleshow?

Disneys Juleshow
Disneys Juleshow
Foto: Disney/ DR
Efter 31 år har DR valgt at droppe ”Disney Sjov”, fordi de gerne vil frigøres fra Disney. Nu forklarer DR, om det får konsekvenser for ”Disneys Juleshow”.

Det er kun få dage siden, at DR meddelte, at fredagens tradition igennem årtier ”Disney Sjov” lukker, og at det i stedet bliver til ”Fredags Tam Tam”.

I stedet for at sende animation lavet af Disney, fokuserer man i stedet på animation lavet i Danmark og resten af norden.

Men får kanalens manglende samarbejde med Disney konsekvenser for ”Disneys Juleshow”?

Ifølge B.T. er det ikke helt til at sige med sikkerhed. Dog håber kanalen på, at juleshowet fortsat kan blive vist på DR den 24. december.

- Vores forhandlinger i forhold til 'Disneys Juleshow' er etårige. Men det er vores forhåbning, at det bliver ved med at være en fast juletradition, som man kan glæde sig til, forklarer Morten Skov, der er chef for DR Børn & Unge til B.T.

Danskerne kan i år dog været helt rolige, for kanalen har allerede annonceret, at de sender ”Disneys Juleshow”.

Det er også noget, DR vil stræbe efter i fremtiden, men da forhandlingerne er årlige, er det svært at love for meget, understreger Morten Skov.

Læs mere om: