23. feb. 2015
Af Juliane Olsen
DR-serien Mord uden grænser hitter
Lars Mikkelsen
Foto: DR
Den nye internationale krimiserie ”Mord uden grænser” har indkasseret et pænt seertal til premiereafsnittet.
Den europæiske krimiserie ”Mord uden grænser” med Lars Mikkelsen i en af de bærende roller er kommet godt fra start med et seertal på 1,4 millioner til premiereafsnittet ifølge Gallup.
Afsnittet blev sendt søndag aften på DR, og her oprulles opklaringen af mordene på tre prostituerede i København, Antwerpen og Berlin.
Under efterforskningen bliver der trukket tråde til det meste af Europa, og dermed er Lars Mikkelsen kommet i fint samspil med en række europæiske kolleger.
Serien har originaltitlen ”The Team”, og hovedforfatterne bag er danske Peter Thorsboe og Mai Brostrøm, mens nyligt afdøde Kathrine Windfeld var konceptuerende instruktør.