3. aug. 2011
Af af Helle Skram de Fries

DRs Aftenshowet stjæler værter fra TV 2

Puk Elgård, Morten Ankerdal og Rie Helmer
Puk Elgård, Morten Ankerdal og Rie Helmer
Foto: DR/Agnete Schlichtkrull
Morten Ankerdal og Mark Stokholm flytter fra TV2 til DR, hvor de skal give Aftenshowet mere tyngde.

På mandag holder Morten Ankerdal flyttedag fra TV 2 til DR1, hvor han skal være vært på "Aftenshowet", der samme dag indvier et nyt studie på Christianshavn. Om to måneder følger Mark Stokholm fra TV 2 News trop.

Ifølge DR skal de to værter give showet mere journalistisk tyngde. Puk Elgård, Rie Helmer og Abdel Aziz Mahmoud fortsætter som værter.

I det nye studie er der plads til både live-koncerter og diverse events.

DR lover, at seerne fremover vil møde en anderledes dyb og perspektiverende indholdsside, der går mere i dybden med de aktuelle historier.

Man vil blandt andet dække det kommende folketingsvalg ved dag for dag at følge, hvordan tvivlene flytter sig i løbet af valgkampen.

Læs mere om: