26. nov. 2023
Af Luise Marie Bekker

Efter anden sæson: Sådan gik det Carmen Curlers og Arne Bybjerg i virkeligheden

Morten Hee Andersen som Axel Byvang, der er inspireret af Arne Bybjerg.
Morten Hee Andersen som Axel Byvang, der er inspireret af Arne Bybjerg.
Foto: Tine Harden / DR og Ralf Hayo
Carmen Curlers blev solgt, og Arne Bybjerg flyttede fra Danmark.

I "Carmen Curlers" er Axel Byvang lidt af en pioner , og det var Arne Bybjerg også i virkeligheden.

Han ville ikke kun tjene penge til sin egen lomme: Han drømte om at lave verdens bedste arbejdsplads på fabrikken i Kalundborg!

Som den første virksomhed i Danmark skulle alle være dus uanset stilling.

På få år var lokalområdet støvsuget for ufaglærte kvinder, der alle fik chancen for at blive mellemledere, bare de selv skaffede 10 medarbejdere.

I kantinen var der jævnligt lodtrækning om gaver – for eksempel charterture, hvor heldige vindere blev kørt i lufthavnen i Bybjergs egen Rolls-Royce!

Det skulle ikke føles som at komme på arbejde, når man trådte ind ad døren – det skulle være som at komme hjem til sin familie.

Opkøbt at amerikansk kosmetikfirma

Som man ser det i serien, fik Carmen Curlers et samarbejde med et kosmetikfirma fra Amerika.

I 1968 blev Clairol fra USA storkunde, og afhængigheden af det amerikanske firma gjorde Carmen sårbar.

I 1969 aftog Clairol omkring 80 procent af produktionen, og Arne Bybjerg fik besked om, at hvis han ikke solgte sit hjertebarn, ville de opkøbe en konkurrent og trække deres ordrer tilbage.

Han havde intet valg og solgte Carmen for omkring 300 millioner kroner, hvilket i dag ville være omkring 2,5 milliarder kroner.

– Vi sælger af flere grunde. Fordi vi er et étproduktskompagni, der har problemer med at finde kapital til udvidelse, sagde han dengang i et interview med TV Avisen og indrømmede i samme åndedrag, at han gerne havde set, at fabrikken var forblevet på danske hænder.

– Men vi tror, risikoen ligger i, at vi om to-tre år ville blive kørt nedenom af konkurrenterne, sagde han.

Stemningen ændrede sig

Produktionen fortsatte i Kalundborg under amerikansk ledelse.

Året efter toppede virksomheden med en ordre på et trecifret millionbeløb.

I 1970 rundede Carmen Clairol 3.000 ansatte og en omsætning på 200 millioner kroner.

Men Clairol ændrede en del af arbejdsgangene på fabrikken.

Der var meget mere kontrol af de ansatte, blandt andet ved brug af stopure.

Stemningen ændrede sig på fabrikken – det gode sammenhold og Bybjerg-festen forsvandt.

I stedet startede strejkerne.

Til sidst skiftede hårmoden – krøller var ikke længere in! Firmaet begyndte at fyre folk, og den sidste produktion rykkede til Asien.

Drejede nøglen om

Med tiden måtte Carmen Curlers-fabrikken dreje nøglen om – de tilbageværende 400 medarbejdere måtte finde nye veje i 1990.

Og Arne Bybjerg – der ellers var meget ked af at have været tvunget til at sælge virksomheden – undgik at sidde i ledelsen, da firmet gik fallit.

Efter salget flyttede han først til Schweiz og dernæst Australien.

Her ville han opføre en gigantisk ferieby beregnet til 100.000 turister med lejligheder, golfbaner, restauranter og forlystelser.

Det skulle vise sig at være svært i et meget tyndt befolket område, der primært består af regnskov, og hvor nærmeste storby er flere tusinde kilometer væk.

Derfor blev ferieparadiset aldrig andet end en uforløst drøm.

I stedet drev han en kvægfarm på et areal, der kunne dække Lolland-Falster med 13.000 stk. kvæg. Her boede han indtil sin døde sidste år Han blev 94 år gammel.

Ifølge seriens forfatter nåede han at se og blåstemple de første par afsnit af første sæson.

Vil du se mere om Carmen Curlers, kan du stadig se "Curlerkongen – historien om en dansk verdenssucces" på DRTV.

Læs mere om: