11. mar. 2021
Af Liz Rørsig

Efter Fællessang: Det skal Johannes Langkilde og Katrine Muff nu

Katrine Muff og Johannes Langkilde
Katrine Muff og Johannes Langkilde i "Fællessang - hver for sig".
Foto: Agnete Schlichtkrull / DR
Johannes Langkilde og Katrine Muff takker af for denne gang i ”Fællessang”.

Johannes Langkilde og Katrine Muff har haft stor fornøjelse af samarbejdet i ”Fællessang – hver for sig” på DR 1. Torsdag den 11. marts 2021 siger de farvel til programmet i en særlig corona-special, ”Fællessang – et år efter”.

Det har givet mening

- Det er vemodigt, at det nu er sidste udsendelse, fordi det har været en kæmpe glæde for mig at være vært på ”Fællessang”, fortæller Johannes Langkilde til BILLED-BLADET.

- På alle måder har det givet mening, fordi det har bragt lys i mørket til virkelig mange mennesker, og fordi det for mig helt personligt har rod i noget af det, jeg elsker mest, nemlig sang, musik og fællesskab, siger DR1-værten.

En nyhed

Hvis programmet kommer tilbage, ville Johannes Langkilde blive meget glad for at fortsætte, men i mellemtiden har han og Katrine Muff en nyhed i ærmet.

- Katrine er en gave at arbejde sammen med, og heldigvis er det ikke slut. Vi har besluttet at fortsætte med at spille sammen. Når det bliver muligt at spille koncerter igen, har vi planlagt at tage på landevejen, så vi kan dele vores musik med folk rundt om i landet på den gammeldags måde. Ansigt til ansigt. Det lyder jo helt vildt, ikke?, siger Johannes Langkilde med et smil.

Og det glæder både han og Katrine Muff sig til.

Læs mere om: