30. jun. 2025
Af Christinna Braun

Efter hjertestop: Nu har Tobias Hansen nået personlig milepæl

Tobias Hansen og hustruen, Kristina, med deres yngste, sønnen Mio.
Tobias Hansen og hustruen, Kristina, med deres yngste, sønnen Mio.
Foto: Søren Jul Lamberth
Der er sket meget, efter tv-værten Tobias Hansen faldt om med hjertestop i midten af maj.

Der er gået halvanden måned, siden den 46-årige ”Kender du typen”-vært Tobias Hansen faldt om med hjertestop under en gåtur i Skallerup Klit med sine sønner, Hugo, 12, og Mio på to år.

Det var 12-årige Hugo, der løb efter hjælp, og heldigvis mødte han kvinden Kate, som hurtigt tog affære og var med til at redde Tobias Hansens liv.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Siden har han fået indopereret en ICD-hjertestarter.

På sin Instagramprofil deler Tobias Hansen nu, at han har nået en særlig milepæl. Han er nemlig ”endelig tilbage”, skriver han til et billede af sig selv på sin cykel.

En milepæl, der naturligvis har stor betydning for Tobias Hansen, som ikke vidste, hvornår han kunne komme tilbage på cyklen.

Samtidig sender han en dybfølt tak for den kærlighed, han har mærket siden hjertestoppet: Især til al redningspersonalet, som var med til at redde hans liv.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-30/20250626-Cirkus-Summarum-premiere-2025-Ballerup-11_2SL1658.jpg
Tobias Hansen og hustruen, Kristina, i Cirkus Summarum med børnene Mio, 2, og Sia, 6, samt Sias veninde Carla.
Foto: Søren Jul Lamberth

Tobias Hansen har i mange år arbejdet på DR Sporten, og det var også meningen, at han igen i år skulle kommentere Tour de France.

Over for B.T. bekræftede underdirektør i DR Nyheder, Anders Kern Boje, i begyndelsen af juni, at de har været nødt til at finde en ny kommentator.

- Tobias’ situation kommer til at få betydning for vores Tour de France-dækning. Derfor har vi været nødt til at lave om, så det i stedet bliver Emil Schiønning, der går fra at være vært til kommentator i radioen under Touren, siger Anders Kern Boje og tilføjer, at Albert Røhl og Morten Hausborg bliver værter på "Touren på P4".

Årets Tour de France finder denne gang sted fra den 5. juli til den 27. juli.

Mere om: