Efter sidste afsnit af Sommer: Sådan går det familien bagefter

En del af castet på "Sommer".

En del af castet på "Sommer".

Foto: Agnete Schlichtkrull / DR

DR-serien ”Sommer” er netop blevet genudsendt på DR K, og det er nu muligt at høre tredje sæson som podcast.

Mandag, 18. april 2016 - af Juliane Olsen
Den danske dramaserie ”Sommer” blev sendt første gang på DR tilbage i 2008, og den er netop blevet genudsendt på DR K.
 
Serien blev sendt i to sæsoner, men faktisk eksisterer der en tredje sæson, som kan lyttes som podcast.
 
I hovedrollerne på TV sås blandt andre Jesper Langberg og Lisbet Dahl foruden Mikael Birkkjær og Lars Ranthe.
 
 

Serien giver svar

Faktisk firdoblede P2 sine lyttertal, da DR sendte de første af de nye afsnit i radioen tilbage i 2009.
 
Podcastet sendes over ti afsnit af en halv times længde hver, og her kommer der svar på nogle af de spørgsmål, der rejste ved slutning af anden sæson.
 
I tredje sæson er Jakob og Mille flyttet ind i den gule villa, og Jakob kæmper videre med sin praksis i selskab med Erik.
 
 

Jakob udsat for pres

Han forsøger samtidig at holde sammen på familien, men Christian kommer på afveje på plejehjemmet, og så er der ikke meget hjælp at hente.
 
Adam er nemlig taget til Grønland, Sophia gennemlever sin ”anden” ungdom, og Mille er gået i terapi.
 
Samtidig går Lærke sine egne veje, og Jakob står derfor alene med problemerne, og et stigende pres truer hele hans tilværelse.