10. feb. 2009
Af af Signe Ravn

Ellen Hillingsø uenig med anmelderne

Ellen Hillingsø
Ellen Hillingsø
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
’Livvagterne’-skuespilleren er lodret uenig i kritikken af ’Livvagterne’. Der er gode plots, mener hun.
Ellen Hillingsø er efterhånden en garvet skuespiller, og hun har for længst lært, at hun ikke skal lade sig gå på af anmeldernes dom. Derfor tager Ellen det også ganske roligt, selvom TV-anmelderne de seneste uger har været hårde ved serien, hvor hun spiller chef for PET. "Jeg har overhovedet ikke registreret de dårlige anmeldelser. Det er nok, fordi det står i nogle aviser, jeg ikke læser," lyder det fra Ellen Hillingsø i Ekstra Bladet, som er det ene af de to formiddagsaviser, der især har været efter serien. "Jeg synes, det er en rigtig vellykket serie med gode skuespillerpræstationer, spændende manuskripter og plots, så kritikken må stå for anmeldernes egen regning. De er mennesker som alle os andre, og har lov til at give deres mening til kende. Jeg er bare ikke enig," konstaterer Ellen i avisen.

Læs mere om: